AFBUD OG ÆNDRINGER I TID:
Hvis du får brug for at melde afbud eller ændre din tid, skal du huske at gøre det før kl. 16 dagen før vores aftale. Det kan ske via Signal eller sms på 42478091. Giv mig gerne besked tidligere, hvis det er muligt, så en anden klient kan få tid. Du kan selv slette bookinger i kalenderen, hvis du ved det tre døgn før, vi har vores aftale.
Jeg kan også få brug for at sende afbud. Hvis du har betalt for aftalen inden, kan du skrive, om du vil have pengene retur. Hvis jeg ikke hører noget, gælder betalingen for næste aftale.
BETALING:
Du skal betale dagen før vores aftale, for at aftalen er gyldig.
1. samtale skal betales samme dag, som du har reserveret den i min kalender. Se priser under menupunktet "Betaling". MobilePay er 81703.
BEKRÆFTELSE AF DIN BOOKING:
Du får svar på din bookingforespørgsel 2-3 uger før aftalen. Svaret kommer på sms via mit klientsystem.
SUNDHEDSKORT:
Husk dit sundhedskort første gang du kommer, hvis du er henvist af din læge.
FIND VEJ TIL MIN KLINIK:
Adressen er: Algade 33, 3. sal, 4000 Roskilde.
Min klinik ligger på hovedgaden i Roskilde. Den er placeret så centralt, som det næsten er muligt. Det er meget let at komme hertil, uanset, om du kommer med tog, bus, bil, eller er gående fra Roskilde by.
I bil er du bedst stillet, hvis du parkerer i en af de tre kælderetager i p-huset på Sortebrødre Plads. Det er gratis, og der er ubegrænset parkeringstid. Og du skal ikke stille urskiven eller en parkeringsapp.
Hvis der ikke er plads, kan du parkere i stueplan eller de øvrige etager opad. Der skal du huske at stille din parkeringsapp fra begyndelsen. Easy Park er den anbefalede app. Du kan parkere der to timer.
Det tager omkring 5-10 min. at gå ad Algade til min klinik. Der er selvfølgelig masser af andre parkeringsmuligheder i byen. Men kom i god tid første gang, så du ikke bliver overrasket af, at der efterhånden er meget trafik i Roskilde. Med tog er det også meget let. Der er 5-10 minutters gang fra toget til klinikken. Gå eventuelt over Hestetorvet, og kryds over til Algade 33. Velkommen.