Hvad jeg først og fremmest tilstræber i terapirummet, er ro og tryghed, og god kontakt mellem os. Det er forudsætningerne for en god og ægte samtale. Mange mennesker er ikke vant til at tale rigtigt sammen. Jeg forsøger undervejs at gøre det klart, hvad vi er i gang med. Ud over den fænomenologisk eksistentielle terapis egne metoder og anskuelsesmåder, anvender jeg enkelte narrative modeller, der har det til fælles, at de er egnet til tavlebrug. Det visualiserer vores samtale. De narrative modeller og metoder, jeg mest tager i anvendelse, som supplement til den eksistentielle fænomenologiske terapis metoder har f.eks. overskrifter som disse: "Absent but implicit", "Eksternalisering", "Genogram". De har også som formål at kaste lys på eventuelle alternative og bedre virkende historier.